Kasper Jacek
18.08.2019
Sæt et stort rødt kryds i din kalender tirsdag den 24. september - og faktisk også dagen før og efter. Prauda samler nemlig igen i år – i samarbejde med Google og Dansk Journalistforbund – en række unge medier, forskere og garvede startuppere til en endagsfestival for nye medier den 24. september i KPH VOLUMEs smukke lagerhal.
Prauda har de sidste fire år arbejdet for at hjælpe netmedier med at udvikle og udforske innovative mediemodeller, diskutere journalistisk indhold og repræsentere medlemmerne og andre nye medier i spørgsmål, der kræver en fælles stemme. Igen i år afholder vi vores Festival for nye medier, hvor vi gerne vil invitere alle journalister, mediemennesker og kommunikationsfolk til en samtale om de nyeste medieinitiativer, nytænkende journalistik, den seneste forskning og økonomiske modeller.
Oplægsholderne er i år: Hearken, Mads Brügger og Mikael Bertelsen om at starte en radio, SEIN, Koncentrat, The Economist Educational Foundation, Podimo, Google News Initiative, Google om datavisualiseringer, Erhvervshus Hovedstaden, Magnus Bjerg, Aske Kammer og Globalnyt.
I år vil vi have tre tematiske omdrejningspunkter til vores festival og festivalworkshops i ugen op til festivalen:
→ Journalistisk indhold: Indhold på nettet skal turde mene noget, være spørgende, tvivlende og frem for alt være nuanceret i sit blik på verden. Det er de nye medier, som vi gerne vil fremme. De får en platform til at fortælle om deres redaktionelle overvejelser, nye fortælleformer og grundige research.
→ Økonomi: Prauda er en forening, der vil være med til at udvikle og tænke nye modeller til at gøre fremtidens mediebillede økonomisk bæredygtigt. Der er dog ingen, der endnu har fundet den rette model, og vores andet fokus til festivalen vil være at undersøge eksisterende forretningsmodeller og potentialet i dem, der endnu ikke findes.
→ Medielandskabet: Som en del af festivalen vil vi gerne dele viden og ressourcer med hinanden, så vi i fællesskab kan udvikle, udforske og forbedre indhold på nettet. Derfor vil vi præsentere den nyeste forskning indenfor medielandskabet.
I Prauda er vi overbeviste om, at fremtidens medielandskab vil være befolket af flere nye, uafhængige og eksperimenterende netmedier.
Vi tror stædigt på, at fremtidens innovative indhold på nettet skal komme fra de nye, uafhængige netmedier. Det er derfor Praudas Festival for nye medier eksisterer; for at vi sammen kan lære om, diskutere og nytænke, hvad et medie overhovedet kan være. Vi håber, at I har lyst til at være en del af dagen - og aften (til vores efterfest i lagerhallen, hvor vi netværker og danser).
Vi har begrænsede billetter til dette års festival, så KØB din billet allerede nu (med store besparelser, hvis du er medlem af Dansk Journalistforbund - Medier & kommunikation eller Prauda)
Billetpriser:
→ Billet: 699,-
→ Studerende: 399,-
→ Prauda - privat medlem: 549,-
→ Prauda - mediemedlem: 349,-
→ Medlem af Dansk Journalistforbund: 499,-
→ Studiemedlem af Dansk Journalistforbund: 249,-
Vi opdaterer løbende inde på Facebook, så følg med her. https://www.facebook.com/events/889314441422444/
Du kan købe din billet her: https://www.conferencemanager.dk/Prauda240919
Vi glæder os til at se jer!