Kasper Jacek
12.09.2018
Brenda Salinas fra News på Google Assistant arbejder med at integrere nyheder på Googles assistent, så når du spørger den “hvad er nyhederne?”, får du et nyhedsoverblik der passer til dig. Brenda Salinas kommer og fortæller om den spirende teknologi til Praudas Festival for nye medier.
Hvad er din rolle i arbejdet med at bringe News til Google Assistant?
Folk spørger Google Assistant alle mulige spørgsmål, og et af de mest prominente er “Hvad er nyhederne?”. Mit hold er ansvarlige for at sikre at Google Assistant giver dig det rigtige svar til det spørgsmål. Vi overvejer, hvordan det spørgsmål kan være forskellige for forskellige mennesker. For eksempel, vil du måske gerne vide, hvad dit yndlingssportshold foretager sig, mens jeg gerne vil vide, hvad mine yndlingspopstjerner laver.
Hvilken indflydelse tror du, at News på Google Assistant vil have på den måde vi forbruger nyheder på? Og hvad tilbyder det i sammenligning med andre services, der kuraterer nyheder?
Google ved så meget om, hvordan folk interagerer med nyheder. Vi bruger den viden til en verden af audio-nyheder. Googles mission er at forstå og organisere al information på nettet. For få år siden var det umuligt at gøre det med lydindhold, men fordi maskinlæring og transskription er blevet så hurtigt og velfungerende, at det er blevet muligt for Google at lytte til det og organisere det.
Du har tidligere arbejdet som journalist for NPR, hjulpet med at relancere NPR Latino USA Show, stiftet Texas Standard og arbejdet som journalist for 60dB. Hvordan har du brugt din baggrund i start-ups og journalistik, særligt med radio og produktionsdelen, i dit arbejde med at integrere nyheder på Google Assistant?
Jeg elsker at finde på smarte løsninger til store problemer. Når jeg lancerede radioprogrammer elskede jeg at tænke over, hvem vores publikum var og hvordan vi kunne skabe produktionssystemer til at give det publikum en oplevelse, der blev ved med at begejstre dem. Hvordan kan vi organisere rum til kreativitet? Mit arbejde hos Google er fortsættelse af den mission. Som en immigrant er jeg forpligtet til at fortælle til og om mit community. I mit arbejde som radiojournalist og -producer var mit fokus på at fortælle disse historier. I øjeblikket fokuserer jeg mere på distribution. Vores mål hos Google er at sikre os, at alle historier rammer det rigtige publikum.
Hvilke udfordringer forsøger i at løse lige nu med at integrere nyheder i Google Assistant?
Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi. Hver gang vi løser en udfordring, dukker 30 nye udfordringer frem. Det er et vildt spændende tidspunkt at arbejde netop nu i dette rum. En udfordring jeg som radioproducer tænker meget på er at finde den rigtige blanding af nyhedshistorier for at holde vores lyttere interesserede. For eksempel har vi historier som alle i et land skal vide, men hvis man alene giver den type nyhedshistorier, så vil lytterne slukke. Hvordan kan vi skabe et system, der giver hver enkelt bruger et personligt nyhedsmagasin, der giver dem en følelse af at blive informeret, begejstret og stimuleret.
Hvad kan vores publikum forvente at høre til din præsentation på Praudas Festival for nye medier?
Jeg vil tale om, hvordan det at fortælle historier på en stemme-aktiveret platform er markant anderledes end at fortælle en historie på radioen eller selv i en podcast. Du kan ikke forvente at publikum bliver – du er nødt til at give dem en grund til at blive. For eksempel: hvordan de første 10 sekunder af en historie er de vigtigste.
Interviewet er skrevet af Kasper Mikael Jacek.