Kasper Mikael Jacek
21. september 2019
Emily Evans er CEO og stifter af The Economist-projektet Educational Foundation. Som Emily Evans selv siger: Vi kan ikke undgå, at den nye digitale generation af børn og unge vil blive eksponeret for misinformation og unuanceret nyhedsdækning. Det har Emily Evans og holdet bag The Economist Educational Foundation taget konsekvensen af: de har taget samtalen om medier og nyhedsforbrug ud i klasselokalerne, for at styrke børn og unges medieforståelse. Det kan du høre meget mere om til Praudas Festival for nye medier #3
Hvorfor var det nødvendigt at starte The Economist Educational Foundation? Hvilke slags problemer så I i den måde som vi forbruger medier og nyheder på?
“Vi etablerede The Economist Foundation for a støtte lærere i at have levende diskussioner i klasselokalerne om de begivenheder, der finder sted lige nu. De her diskussioner kan være med til at styrke unge menneskers mediekompetencer. Det er mere vigtigt end noget i den digitale æra. Det er nødvendigt at se misinformation og ensidede debatter klart og skabe et mere nøjagtigt billede af verden. Og det er især vigtigt i en tid med politisk usikkerhed og ulighed, hvor alt for mange mennesker er påvirket af begivenheder, som de kun har meget lille mulighed for at ændre. Medieforståelse giver unge mennesker kontrol over deres fremtid ved at give dem magten over deres viden, så de kan tage velinformerede beslutninger om de begivenheder, der finder sted lige nu og har konsekvenser for deres liv, samtidig med at de får kommunikationsredskaber til at få indflydelse på disse problemer. Vi blev også motiveret af ulighed i uddannelsessystemet. Vores hovedprioritet er at arbejde med unge mennesker, der kommer fra lavindkomst baggrunde, fordi de har færre muligheder for at udvikle deres medieforståelse, på trods af, at de har det meste at vinde ved at have den. Unge mennesker fra familier med lav indkomst er dårligere stillet i forhold til at nå deres fulde potentiale i skolen og på arbejdsmarkedet. Det gør det samtidig sværere at nå deres mål i livet. Viden, kritisk tænkning, kommunikationsevner og selvtillid er alle dele af en bedre medieforståelse: det er egenskaber, som kan hjælpe unge mennesker med at få succes på deres uddannelse, arbejdsplads og videre i livet.
Hvad består jeres arbejde i? Hvordan arbejder I sammen med lærere og undervisere?
“Vi gør det muligt at have inspirerende diskussioner om nyheder i klasselokaler og på tværs af skoler i forskellige områder. Vi giver lærerne træning, nyhedsindhold til undervisningen, ressourcer og en innovativ online diskussionsplatform. Platformen www.BurnetNewsClub.com gør det muligt for unge mennesker at få udgivet deres holdninger til et rigtigt publikum. Det giver dem en mulighed for at tage del i diskussioner med hinanden på tværs af lokalområder i hele verden. Det bidrager til at udvikle et åbent sind og fornuft. De får ekspert-feedback fra specialiserede undervisere fra The Economist Educational Foundation og får mulighed for at tale med dagens lederskribenter – fra kunstnere og aktivister til direktører og politikere.”
Hvilke udfordringer har I mødt, som I ikke var klar over, da I startede jeres arbejde med unge mennesker og mediebrugere?
“En udfordring – der også er en af mine store passioner – er at definere og måle nyhedsforståelse, så vi kan måle om vores arbejde faktisk gør en forskel. Vi definerer det (nyhedsforståelse, red.) som at have viden og evner til at tænke kritisk og kommunikere selvsikkert om aktuelle begivenheder. Det er ikke nemt at måle kritisk tænkning, især ikke, når der ikke findes en konsensus om, hvad det betyder eller hvordan god tænkning ser ud. Vi har udviklet en ramme, der viser, hvilken viden og hvilke evner der er nødvendige. Rammen gør det muligt for undervisere at måle de studerendes udvikling. Vi bruger det altid til at måle vores indvirkning. Vi kan for eksempel se, at unge mennesker, vi arbejder med, udvikler 136% bedre argumentationsevner end en gruppe af studerende i en kontrolgruppe.”
Hvad er den største udfordring for unge medie-brugere lige nu?
“Jeg tror, at den største udfordring er at skelne mellem, hvad der er sandt og vigtigt, når de bliver eksponeret for overvældende mængder af information, hvor meget af det er falsk, misvisende eller unuanceret. Det er derfor, at medieforståelse og -kompetencer er så afgørende (...) Vi kan ikke forhindre unge i at blive eksponeret for de her problemer, men vi kan sikre os, at de har et sikkert sted at diskutere dem. Det er ekstremt vigtigt at tale med unge mennesker omkring nyheder og ikke være bange for de komplicerede eller følsomme emner. Fakta-baserede og nysgerrige diskussioner omkring de store spørgsmål, er den bedste måde at styrke unge menneskers medieforståelse. Det er samtidig en mulighed for at udfordre uhyggelige misforståelser og reducere den angstprovokerende usikkerhed.”
Interviewet er lavet af Kasper Mikael Jacek.