→ Hvordan fik du idéen til Hearken?

“Jeg fik aldrig en formel journalistisk uddannelse. Jeg studerede kunsthistorie og filosofi, og da jeg var i mine tyvere havde jeg en række forskellige jobs, der åbnede mit blik på verden. Udover mit arbejde som freelance-journalist for WBEZ – den lokale radiostation i Chicago – arbejdede jeg for Bahá'í-trossamfundet i midten af 2000erne. Jeg er ikke medlem af trossamfundet, men i et par år arbejdede jeg for dem, hvor jeg rejste rundt i USA og lærte, hvordan de opbyggede deres samfund. En af de mest bemærkelsesværdige ting, jeg lærte er, at Bahá'í bygger deres samfund med stor ydmyghed. De antager ikke, at de ved, hvad der er bedst for deres menighed. I stedet er tankegangen: “Du kender dine problemer bedst. Jeg har tid og energi, så hvordan kan jeg hjælpe?”

Denne service-tilgang forstod jeg som modsætning til den måde, som journalistikken har positioneret sig. I redaktionslokalerne er tilgangen nærmere: “Vi ved, hvad I har brug for at vide.” Derfor er alle beslutninger om nyhedsdækningen truffet af meget få mennesker. Jeg begyndte at tænke på, hvordan man kunne få journalistikken til at skifte til denne service-tilgang. Hvad skal der til for at få et redaktionslokale til at stole på, at offentligheden selv kan udtrykke hvilken information de mangler, og fortælle redaktionslokalerne, hvilke historier de finder mest brugbare? Jeg udviklede en meget simpel proces: Spørg dem! Vi begyndte at lede efter folks spørgsmål og brugte det som vores afsæt: “Hvad undrer du dig over ved Chicago, dens beboere og regionen, som du gerne vil have WBEZ til at undersøge?”

Det simple spørgsmål har givet os tusindvis af fantastiske spørgsmål fra offentligheden, der har ført til alle mulige historier. Spørgsmålene har været breaking news, vundet priser, udvidet vores publikum og haft en afgørende betydning for redaktionslokalets selvforståelse som nogen, der tjener offentligheden.”

→ Hvorfor var det nødvendigt at starte Hearken?

“Med WBEZ-projektets succes (Curious City), begyndte andre redaktionslokaler at spørge mig, hvordan de kunne kopiere det, vi gjorde. Jeg gjorde mit bedste over frokoster, aftener og i weekenderne for at oversætte vores proces, vores teknologi og formulere “do’s and don’ts” i arbejdet med offentligheden. Men til sidst kunne jeg ikke styre min nysgerrighed. Jeg begyndte at overveje, hvordan man kunne skalere denne idé. Det vil sige, om den kunne implementeres hvor som helst, og hvad ville det kræve at virke hvor som helst? Det er det spørgsmål jeg har forsøgt at besvare de sidste fire år med Hearken. Det kunne jeg ikke gøre i mit tidligere arbejde. Deres mission er at tjene beboerne i Chicago. Min mission blev at dele et nyt paradigme i det journalistiske økosystem.”

→ Hvordan er Hearken noget, som vi aldrig har set før?

“Der er hundredvis af årsager til, at dette ikke er set før: inerti, en forestilling om, at tingene fungerer, når de nu har fungeret så længe, en indgroet foragt for “publikummet” i visse redaktionskulturer, og ligeledes: patriarkatet. Stort set alle institutioner er startet top-down, med magten samlet i toppen og beslutninger, der strømmer ned derfra. Og så var det mænd, der sad på lederstillinger i mange århundreder, mens vores institutioner udviklede sig. Samtidig: i de fleste kulturer bliver maskulinitet forbundet med at være selvsikker, bestemt og aldrig at spørge om hjælp. Men den samfundsdrevne (”public-powered”) journalistiske model bygger på samarbejde og kræver, at man er stærk nok til at være sårbår, noget som de fleste institutioner ikke er trænet i."

Interviewet er lavet af Kasper Mikael Jacek. Morten Ro fra Hearken vil afholde en workshop til dette års Festival for nye medier.